Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

VFK & Vennerne, med videre: Jorden rundt på 45 minutter - Lars Nørremark, orgel

JUL
30

VFK & Vennerne, med videre: Jorden rundt på 45 minutter - Lars Nørremark, orgel


Dato Lørdag d. 30. juli 2022, Kl. 11:00 til kl. 12:00
Sted Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens
VFK & Vennerne, med videre: Jorden rundt på 45 minutter - Lars Nørremark, orgel

”Jorden rundt på 45 minutter”

Velkommen til en orgelkoncert udformet som en jordomrejse i både tid og sted.

Når vores store danske guldaldermalere tog på dannelsesrejser mestendels til Italien og Grækenland, var det for at opleve den store kunst og en mangfoldighed af mennesker og skikke. De omsatte alt det, de oplevede igennem deres penselstrøg til de skønne malerier, vi alle kender og holder af - malerier af både steder, begivenheder og mennesker.

Det er det samme med musikere, som også altid har omsat deres oplevelser i deres kunstform, musikken. Det er sådanne tonemalerier, vi skal udforske i dagens koncert, hvor vi bl.a. skal mindes de faldne i Første Verdenskrig, vi skal til stumfilmsfremvisning i London i 1930erne, og så skal vi sidst men ikke mindst et smut til Fanø og danse med på deres berømte og vidunderlige sønderhoning-danse.

Det vil desuden være muligt at følge med i orgelspillet via en stormskærm.

Så velkommen ombord til en rejse igennem tid og sted med jeres rejseleder Lars Rosenlund Nørremark.

Værker af bl.a. Edwin Henry Lemare, Harvey B. Gaul, Robert Leech Bedell og Tobias Dahl.

Lars Rosenlund Nørremark er adjunkt ved Det Jyske Musikkonservatorium og er derudover tilknyttet Vestervig Kirkemusikskole, hvor han begge steder underviser i kirkemusik og orgelspil. Derudover er han cand. mag. i idéhistorie og holder foredrag rundt om i hele landet om musik, kunst og teologi.