Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Drop in dåb og vielse

MAR
23

Drop in dåb og vielse


Dato Torsdag d. 23. marts 2023, Kl. 15:00 til kl. 19:00
Sted Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens
Drop in dåb og vielse

Folkekirkerne i Horsens holder Drop-in dåb og -vielse i Vor Frelsers Kirke på Torvet i Horsens.  Hvad er en Drop in-dåb?

Det er aldrig for sent at blive døbt i den danske folkekirke. En Drop in-dåb foregår på samme måde som en almindelig dåb bortset fra, at du ikke behøver at bestille tid, planlægge dåben eller holde en stor fest. Efter en kort samtale med præsten bliver du eller dit barn døbt. Hvis du ikke ønsker at have gæster med, kan kirken stille med dåbsvidner. For alle der har lyst kan blive døbt ved Drop in-dåb er det eneste, du skal huske, er gyldig billedlegitimation. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra de forældre eller den værge som har forældremyndighed – enten i kraft af deres deltagelse ved dåben eller ved et skrifteligt tilsagn.

 

Hvad er en Drop in-vielse?

Hvis I hverken er til rådhuset eller til det store kirkebryllup, så har I her muligheden for alligevel at sige ja til hinanden på en hyggelig, intim og festlig måde. Med undtagelse af den personlige tale, er vielsesritualet det samme som til en almindelig vielse i kirken. Du vil inden vielsen blive tilbudt en kort samtale med den præst, der skal vie jer. Selve højtideligheden tager ca. 10 minutter. Drop in-vielse er også for jer, der i forvejen er gift på rådhuset og ønsker en kirkelig velsignelse.

Kirken stiller med vidner, så I kan blive viet helt alene, men I er også velkomne til at invitere venner og familie med til vielsen. Vi kan i sagens natur ikke love jer et bestemt vielsestidspunkt på forhånd. 

Husk at mindst én af jer skal være medlem af folkekirken, og at I skal medbringe jeres godkendte prøvelsesattest. For at få udstedt en prøvelsesattest skal I udfylde en ægteskabserklæring på www.borger.dk under: Familie og børn → "Når I vil giftes". Herefter får I via MitID tilsendt prøvelsesattesten, som I skal medbringe på selve vielsesdagen. OBS: Det kan tage op til 7 dage at få prøvelsesattesten fremsendt – så vær i god tid med papirarbejdet. Læs mere om den her: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Aegteskab-og-parforhold/Naar-I-vil-giftes

 

OBS: Alle der vil benytte sig af Drop in-dåb og -vielse skal have et cpr-nummer.

 

Efter vielsen eller dåben vil vi gerne invitere til en lille fejring med sødt og bobler i kirkens tilstødende lokaler. Ønsker I flere oplysninger kan I kontakte sognepræst Hanne Henriksen på mail: hahe@km.dk eller mobil: 24 61 09 66 

 

Vi glæder os til en festlig eftermiddag!

 

Sted:

Vor Frelsers Kirke,  Torvet 9,  8700 Horsens