Lørdag d. 8. juni 2019, Kl. 11:00 til kl. 12:00

Cantica-korenes sommermatiné

Cantica-korene ved Vor Frelsers Kirke runder sæsonen af med matinékoncert i Vor Frelsers Kirke på lørdag den 8. juni klokken 11. Ved koncerten præsenterer de et program indstuderet til dagen kombineret med nogle af de satser der har anvendt ved forskellige lejligheder i løbet af året. Det har været et noget omtumlet omtumlet år, hvor intet har været, som det plejede og alting har måttet tænkes nyt. Alle korenes og Vor Frelsers Kirkes stolte traditioner som høstgudstjeneste, 9 læsninger og lysmesse har været afholdt i andre kirker og med andre instrumenter end sædvanligt, hvilket har givet korene en række usædvanlige udfordringer. Derfor er det med stor glæde og taknemmelighed at korene byder indenfor til koncert i Vor Frelsers Kirke.

Cantica Børnekor er i løbet af året blevet suppleret med nye sangere fra årets spirreVIPkor og tæller til hverdag 17 sangere fra 2. til 6. klasse. De har eksperimenteret med både 2- og 3-stemmighed og glæder sig til at præsentere et program af både klassiske og rytmiske satser. Cantica Ungdomskor har arbejdet med musik fra det meste af den vestlige musikhistorie - fra middelalder til Beatles - og glæder sig til at give smagsprøver af det hele. Korene ledes af kirkens organister - Kevin Laplante og Nicolai Nielsen - og de er glade for at have et nyt og godt flygel til at akkompagnere korene på.

Koncerten begynder klokken 11 i kirkens på Torvet. Der er gratis adgang og alle er hjertelig velkomne.

Medvirkende
Cantica Børnekor og Ungdomskor
Sted
Torvet 9, 8700 Horsens, Danmark