Lørdag d. 2. november 2019, Kl. 17:00 til kl. 18:00

Kvindekorene Crescendo (Horsens) og Dania (København) holder denne lørdag en fælles sangdag her i byen og vil gerne invitere alle til en lille afsluttende koncert i Vor Frelsers Kirke.

Koret Dania hører til i København og består af tidligere sangere fra DR pigekor. Koret ledes af Kirsten Milthers, der i sin tid ledte de unge sangere i børnekoret samt assisterede den daværende dirigent for pigekoret Tage Mortensen. Såvel sangere som dirigent er siden vokset ud af DRkorene, men fortsætter sangen på egen hånd.

Crescendo burde her i byen ikke behøve den store præsentation, for de har sunget meget og ofte i byen gennem snart 40 år i bestræbelsen på at se, hvor gode, de kunne blive - altid under ledelse af Bente Lund Degn. Foruden koncerterne her i hjembyen har de rejst og sunget meget - blandt andet i Letland inden mange for alvor havde set om bag jerntæppet og oplevet de baltiske landes fantastiske kortradition.

Der er gratis adgang til koncerten og alle er velkomne.

Medvirkende
Kvindekorene Crescendo og Dania
Sted
Torvet 9, 8700 Horsens, Danmark