Minikonfirmand
Tilmelding for Hulvej skoles 3. klasser efteråret 2024
Venteliste for Hulvej skoles 3. klasser efteråret 2024
Vor Frelsers Kirke tilbyder hvert år minikonfirmandklub til børn i 3. klasse en gang om ugen over en periode på 7-9 uger. Forløbet afsluttes med en gudstjeneste med efterfølgende fællesspisning og hygge.
Hvad skal vi lave: Vi skal på opdagelse i kirken, op og se kirkeklokkerne, prøve at spille på orglet og høre historier - og røverhistorier fra kirkens historie. Vi skal høre historier fra Bibelen, bede fadervor, og vi skal synge gamle og nye salmer, lege, male og lave andre kreative aktiviteter. Vi skal også på ture ud af huset. Børnene deltager i et dramaindslag til en gudstjeneste i forløbet.
Minikonfirmand tilbydes 3. klasserne på følgende skoler:
- Midtbyskolen - afdeling Fussingvej i januar, februar, marts. Vi henter børnene i bus på skolen kl. 14. Når dagen er færdig kl. 16, skal børnene hentes ved kirken. Børnene deltager i Fastelavnsgudstjenesten i februar med et kreativt dramaindslag, og alle familiemedlemmer og venner er inviteret med.
- Hulvej privatskole i september, oktober, november. Ugedagen varierer fra hold til hold og aftales med skolen i forhold til 3. klassernes skoleskema. Vi henter og bringer børnene på skolen og er på gåben til og fra kirken.
Information og tilmelding: Ca. en måned før opstart kommer kirke- og kulturmedarbejder Kirsten Helles Holm og Andreas Petersen op på skolen og inviterer børnene. Her får de en seddel med hjem, som også kommer til at ligge på forældreintra, hvor der bl.a. står, hvornår man kan tilmelde sig.
Tilmelding foregår her på hjemmesiden under minikonfirmand - tilmelding. Der er plads til 16 børn på hvert hold. Hvis holdet er fyldt op, kan man tilmelde sit barn ventelisten.
Hvem står for minikonfirmandklub:
Kirke- og kulturmedarbejder Kirsten Helles Holm og Andreas Petersen
Hvis man har flere spørgsmål:
- mail til kkm@hvfk.dk eller
- ring til Kirsten på 27283184 eller Andreas på 28939618
Det er både hyggeligt og sjovt at være minikonfirmand i Vor Frelsers Kirke. Det er et tilbud til alle børn om at lære mere om kirke og kristendom, samtidigt med at man har det sjovt sammen med sine kammerater.