Høstgudstjeneste

Koret øver til høstgudstjeneste


En af søndagene i september fejrer Vor Frelsers Kirke høstgudstjenste. Halmballer, neg, frugt og grønt pryder kirken, og alle er velkommne til at komme med en høstgave, som kan være alt fra hjemmelavet marmelade, æbler fra haven, blomster, en plante eller hvad hjertet og haven byder på:-) Alle gaverne symboliserer høstens frugtbare rigdom og giver anledning til at glæde os og takke Gud for naturens gaver til os.

Konfirmander ligger høstgaver i kirken

Konfirmanderne medvirker indimellem til gudstjenesten med oplæsning af ind- og udgangsbøn og evt. et indslag, og vi synger kendte høst- og efterårssalmer som "Vi pløjed' og vi så'de" og "Nu falmer skoven trindt om land". Efterfølgende er alle velkommne til festlig høstfrokost og auktion i sognehuset, hvor høstgaverne bliver solgt til højeste bud. 

Overskuddet går ubeskåret til folkekirkens nødhjælp, og vi siger tak for alle gaverne.  

Høstgudstjeneste med pynt mod alteret


I gamle dage hed det en takkegudstjeneste, fordi man var meget mere afhængig af høstens udbytte, end man er i dag, og man ønskede ganske enkelt at takke for at have mad nok til at overleve til næste sommer. Høsten var derfor helt essentiel i forhold til livets opretholdelse.Høstgudstjenesten er ikke en kirkelig højtid med fast plads i kirkeårets kalender eller liturgi, men september er skabelsestiden i kirkerne (fra d. 1. september til 4. oktober), og det betyder, at der er særligt fokus på skabelsen og Gud som skaberen, og man glæder sig over jordens mangfoldighed og har fokus på vores ansvar overfor Guds skaberværk.


"Fuglen og den fattige skal også være mæt" er en smuk linie fra den gamle høstsang "Marken er mejet" og fortæller, at der også skal være noget til dem, som ingenting har. Denne overskudstanke ligger meget langt tilbage og ligger til grund for indsamlinger til høst for dem i nød.

Høstgaver ligger på halmballer

Skikken med, at der skal ligge lidt tilbage, går helt tilbage til jøderne, hvor man for eksempel aldrig måtte plukke en vingård helt ren. Der skulle altid ligge lidt tilbage til den fremmede og den fattige, der kom forbi.