Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang

Har du lyst til at synge med dit barn og give dit barn en oplevelse af musik, dans, glæde, overraskelse og nærhed i det fantastiske kirkerum, så er du velkommen til babysalmesang.

På billedet ses to rækker af forældre med deres babyer

Sammen med andre vil vi synge både nye og gamle salmer samt enkelte børnesange, mens vi bevæger os i kirkerummet, laver fagter og bruger enkelte rekvisitter og rytmeinstrumenter, som f.eks. klokkesnor, kalimba og tørklæder. For børn er især genkendelsens glæde noget helt særligt. Derfor vil vi have flere af de samme salmer og sange gennem hele forløbet og blot enkelte variationer og udskiftninger fra gang til gang.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i babysalmesang – kun lysten til at være sammen med sit barn. For barnet er netop din stemme den smukkeste i verden, og den, der giver mest tryghed og ro.På billedet ses en rundkreds med babyer liggende på kirkens gulv

Sangene og det musikalske samvær stimulerer barnets sanser, motorik og glæde ved musik samt evnen til at lytte og koncentrere sig, og er en god inspiration for forældre med idéer til sange og lege med barnet.

Babysalmesangen foregår i Vor Frelsers Kirke. Efter sangen er man velkommen til at blive og made sit barn, snakke og hygge. 

 
Tilmeldingen til holdet med opstart d. 18. april 2023:
https://forms.churchdesk.com/f/WYkbIPq4yj

TIlmelding til ventelisten: https://forms.churchdesk.com/f/cEbnk9YERi

 
Hvornår og hvor længe:

Forløbet kører over 9 tirsdage fra kl. 11.15 - 12 med opstart tirsdag d. 18. april 2023

På billedet ses forældrene liggende med babyerne på deres ben

Aldersgruppe:
1 - 8 måneder ved opstart

Medbring:

Gerne en dyne til at lægge barnet på - der vil dog også være lagt tæpper på gulvet i kirken.

Deltagerantal:

Max. 12 børn

Ledes af:

Kirke- og kulturmedarbejder

Kirsten Helles Holm

Det er gratis at deltage

 

Babysalmesang