Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højmesse

Hver søndag kl. 10.00 er der højmesse i
Vor Frelsers Kirke.

Coronainformation: 

De almindelige regler om at bære mundbind, når man kommer og går og spritte hænderne af, gælder også i Vor Frelsers Kirke. Når man sidder ned, må man tage mundbindet af, og man behøver ikke at tage det på igen under læsningerne eller velsignelsen. 

Gudstjenesterne må højest være af en varighed på 30 minutter, og der er ingen nadver og fællessang, men man må gerne tage en salmebog med ned på kirkebænken, så man kan følge med i teksten, når kirkesangerne synger.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Højmessen er den almindelige søndagsgudstjeneste, som fejres i folkekirkerne hver søndag med salmer, trosbekendelse, prædiken, nadver, velsignelse og indimellem dåb. 

Under højmessen er der ofte "kirketid for børn", hvor børnene kan gå med kirke- kulturmedarbejderen ind i sognehuset under prædikenen. Her er legesager, man kan tegne og måske bliver der læst en historie højt. Forældrene må også gerne gå med, hvis de har lyst. 

Oppe foran i kirken er der desuden lavet et børneområde, hvor børnene kan sidde og tegne, læse eller lægge puslespil under gudstjenesten. Man kan også tage en tegneblok med sig ned på pladsen i kirken og sidde der og tegne. 

Højmessens liturgi

I Vor Frelsers Kirke er liturgien (gudstjeneste-ordningen) som beskrevet i nedenstående oversigt
I løbet af kirkeåret er der dog nogle få varianter for adventstiden, fastetiden og tiden mellem påske og pinse - klik for disse tiders særlige liturgi i menuen til venstre

 

  • Klokkeringning

  • Indgangsmusik (orgel eller kor)

  • Indgangsbøn

  • Indgangssalme

  • Hilsen: Præsten siger: "Herren være med jer!"
    Menigheden svarer: "Og Herren være med dig!"

  • Bøn: Præsten indleder med: "Lad os alle bede..."Billede af ritualbøger
    Menigheden svarer til sidst: "Amen."

  • 1. læsning - Menigheden står op

  • 2. salme eller dåbssalme

  • 2. læsning eller dåb - Menigheden står op

  • Trosbekendelsen (Udgår, hvis der er dåb)
    Menigheden synger trosbekendelsen stående

  • Salme før prædikenen

  • Præsten siger: "Dette hellige evangelium skriver evangelisten..."
    Menigheden rejser sig og svarer: "Gud være lovet for sit glædelige budskab."

  • Evangelielæsning - Menigheden står op

  • Prædiken og kirkebøn

  • Motet (korsang)

  • Apostolsk velsignelse - Menigheden står op

  • Salme efter prædikenen

  • Nadverindledning med vekselsang – se salme 438

  • O du Guds Lam – se salme 439

  • Bøn – Menigheden svarer: Amen

  • Fadervor – Menigheden svarer: Amen

  • Indstiftelsesord - Menigheden står op

  • Altergang – herunder synges en salme

  • Efter altergangen synges det sidste vers af altergangssalmen

  • Bøn – Menigheden svarer: Amen

  • Aronitisk velsignelse - Menigheden står op
    Menigheden svarer: Amen, amen,amen

  • Udgangssalme

  • Udgangsbøn

  • Udgangsmusik (orgel)