Tidsrejser til fods - byvandringer i samarbejde med Horsens Museum

 

Kom med på en tidsrejse igennem Horsens' historie, hvor Vor Frelsers Kirke danner rammen om en række spændende byvandringer. Hver vandring giver et unikt indblik i byens forandringer gennem århundrederne og sætter fokus på kirkens centrale rolle i Horsens' historie. En enestående mulighed for at opleve byens udvikling på nært hold, guidet af eksperter fra Museum Horsens.

 

Til byvandringer kræves der tilmelding via Museum Horsens, link s til disse kommer senere.

 

 

 

 

 

 

Byvandring:
800 års tro, magt og hverdagsliv


Tirsdag den 9. september kl. 16.30-17.30

 

Vor Frelsers Kirke har i 800 år stået som et fast holdepunkt midt i Horsens. På denne byvandring følger vi kirkens historie ud i byen og tilbage igen – og dykker ned i de spor, som tro, magt og hverdagsliv har efterladt i byens gader.

 

Undervejs ser vi nærmere på parløbet med Klosterkirken, det gamle rådhus, asylet i Borgergade, katolikkerne i Søndergade og modstandskampen under besættelsen.

 

Guide: Leder af Historisk Afdeling Anne Katrine Nagel Christensen

Mødested: Foran Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens

Pris: Gratis, men forudgående tilmelding er nødvendig

BEMÆRK: Begrænset antal pladser


PRIS: GRATIS. TILMELD HER

 

Ved fuldt booket kan man (på samme link) tilmelde sig ventesliste til reprise samme dag kL. 18.15-19.15 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byvandring:
Liv, død og helligdomme i vikingetidens og middelalderens Horsens

 

Tirsdag den 23. september kl. 16.30-17.30

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

Hvordan så Horsens ud set med vikingetidens og den tidlige middelalderlige befolknings øjne?

 

Med arkæologien som pejlemærke og ved hjælp af fantasi og indlevelsesevne bevæger vi os en meter ned under den nutidige gadebelægning. Her vil vi gå på opdagelse i de ældst kendte hjørner af den befæstede handelsplads, der blev til en aktiv købstad med kirker, klostre og en ekspanderende bebyggelse.

 

Guide: Arkæolog Annamaya Mogensen

Mødested: Vor Frelsers Kirke (Torvet 9, 8700 Horsens)

Pris: Gratis, men forudgående tilmelding er nødvendig

BEMÆRK: Begrænset antal pladser

 

PRIS: GRATIS. TILMELD HER

 

Ved fuldt booket kan man (på samme link) tilmelde sig ventesliste til reprise samme dag kL. 18.15-19.15   

 

 

 

 

 

 

undefined

Byvandring: Da byen voksede mod vest

 

Tirsdag den 7. oktober kl. 16.30-17.30

 

 

Kom med på en tur tilbage til 1800-tallets økonomiske opblomstring. Nye industrier kom til, og byen voksede mod vest. Byrummet blev ikke kun udvidet for at give plads til industri og handel, men også for at huse de mange arbejdere, som var med til at sikre specialisering og stordrift.

 

På byvandringen bevæger vi os rundt i byens tidlige industrielle kvarter, hvor der vil blive fortalt historier om industri, håndværk, arbejdsforhold og fattigdom.

 

Guide: Museumsinspektør Anders Stokholm Sørensen

Mødested: Vor Frelsers Kirke (Torvet 9, 8700 Horsens)

Pris: Gratis, men forudgående tilmelding er nødvendig

BEMÆRK: Begrænset antal pladser

 

PRIS: GRATIS. TILMELD HER  

 

Ved fuldt booket kan man (på samme link) tilmelde sig ventesliste til reprise samme dag kL. 18.15-19.15 

 

 

 

 

 

undefined

Allehelgen i Horsens

 

Torsdag den 30. oktober kl. 16.30-17.30

 

 

Dagen før Allehelgensaften, hvor de døde siges at vende tilbage, inviterer vi dig til en fascinerende byvandring om Horsens’ byhistorie– en fortælling om rigdom og fattigdom, lys og mørke.

 

Hør om de rige, der fik de fine gravpladser – og de fattige, som blev begravet i udkanten. Om sygdom, sult og skæbner præget af hårde livsvilkår. Om værtshuse, tvangsarbejde og forsøg på at hjælpe de nødstedte.

 

Guide: Arkæolog og kulturhistorisk formidler Allan Skou Larsen

Mødested: Vor Frelsers Kirke (Torvet 9, 8700 Horsens)

Pris: Gratis, men forudgående tilmelding er nødvendig

BEMÆRK: Begrænset antal pladser

 

Pris: GRATIS. TILMELD HER

 

Varighed: 1 time

 

 

 

 

Horsens Highlights

 

Mandag den 30. juni kl. 16.30-17.30

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

På denne vandring kommer vi forbi udvalgte highlights i Horsens' historie. Vi bevæger os kronologisk frem fra Horsens tidligste vikingebebyggelser i 800-tallet til industriens boom i midten af 1800-tallet, hvor fundamentet til det Horsens, vi kender i dag, for alvor blev lagt.

 

·       Rundviser: Museumsinspektør Anders Stokholm Sørensen

·       Mødested: Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens

·       Pris: Gratis. Tilmeld her

 

·       Varighed: 1 time

·       Bemærk: Begrænset antal pladser

 

 

 

 

 

 

 

Herman Bang og livet omkring
Vor Frelsers Kirke

 

Tirsdag den 13. maj kl. 16.30-17.30

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

I 1863 blev pastor Bang sognepræst i Horsens. Hans familie fik derefter en dagligdag præget af livet omkring Vor Frelser Kirke. Dette liv blev senere foreviget af pastorens søn, forfatteren Herman Bang. I denne byvandring går vi i fodsporene på Bangs erindringer.

 

·       Rundviser: Leder for Fængselsmuseet Anne Katrine Nagel Christensen

·       Mødested: Foran Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens

·       Pris: Gratis. Tilmeld her

·       Varighed: 1 time

·       Bemærk: Begrænset antal pladser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Torvets skjulte fortid

 

Tirsdag den 29. april kl. 16.30-17.30

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

Hvordan udviklede Torvet og Horsens sig gennem middelalderen, og hvad var der før? I sommeren 1992 blev Torvet udgravet af arkæologer fra Horsens Museum og frivillige amatørarkæologer. Kom og hør om, hvad der blev fundet på torvepladsen, foran kirken, mod nord, øst og mod vest.

 

·       Rundviser: Arkæolog og kulturhistorisk formidler Allan Skou Larsen

·       Mødested: Foran Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens

·       Pris: Gratis. Tilmeld her

·       Varighed: 1 time

·       Bemærk: Begrænset antal pladser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vor Frelsers Kirke i 1700-tallet

 

Tirsdag den 8. april kl. 16.30-17.30

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

1700-tallet satte sit præg på Horsens med mange fine byhuse. Især Søndergade bærer præg af nyklassicismens indtog med fornemme facader på de gamle bindingsværksgårde. Vor Frelsers Kirke blev også ombygget i tidens trend og fik sit nye navn, da den blev genindviet i 1797. Kom med på en byvandring med fokus på 1700-tallets Horsens.

 

·       Rundviser: Arkæolog og museumsinspektør Lars Pagh

·       Mødested: Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens

·       Pris: Gratis. Tilmeld her

·       Varighed: 1 time

·       Bemærk: Begrænset antal pladser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterår 2025 - mere info og tilmeldingslinks kommer senere:

 

       9. Septermber: Anne Katrine Nagel Christensen laver en stjernerundvisning med udgangspunkt i kirken.

 

       23. september: Lars Pagh fortæller om byen og Vor Frelsers Kirkes udvikling i vikingetiden og middelalderen.

 

       7. oktober: Ny museumsinspektør går en vandring indenfor perioderne 1800-tallet og/eller 1900-tallet.   

 

      30. oktober: Allan Skou Larsen går en Allehelgens-vandring.