Når Historien spiller med - historiske foredrag og musikalske tidsrejser 

 

Oplev Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum gennem en unik kombination af historiske foredrag og stemningsfyldte musikalske indslag. Hvert arrangement tager dig med på en tidsrejse, hvor fortællinger om kirkens fortid væves sammen med klangfulde værker spillet af kirkens egne organister. En aften i ord og toner, hvor historie og musik mødes i smuk harmoni.

 

Foredragsrækken er blevet til i samarbejde med Museum Horsens.

 

Vitus Bering og den 1. Kamtjatka-ekspedition

 

Tirsdag den 30. september kl. 19.00-20.30

 

I Vor Frelsers Kirkes våbenhus møder du en stor, indmuret gravsten over toldbetjent Jonas Svendsen og hans hustruer. Men stenen har en særlig historie — den markerer hvilestedet for forældrene til en af verdens største opdagelsesrejsende: Vitus Bering, der trådte sine barnesko lige her i Horsens.

 

I år er det 300 år siden, zar Peter den Store sendte Bering ud på sin første store ekspedition. En dramatisk og farefuld rejse mod det ukendte — en rejse, der kom til at ændre verdenskortet.

Denne aften inviterer arkæolog og forsker Orla Madsen dig med på en fascinerende rejse gennem historien, når han fortæller om Vitus Bering og den første Kamtjatka-ekspedition. Undervejs bliver du omgivet af musik og salmer fra Berings tid, spillet af kirkens organister – toner, der bringer dig tættere på den verden, han kendte, og måske selv sang med på for over 300 år siden.

 

I pausen kan man nyde et glas vin eller cider. 

 

Foredragsholdere: Arkæolog og forsker Orla Madsen og organister ved Vor Frelsers Kirke Kevin Laplante og Nicolai Skovgaard Nielsen.

 

Mødested: Vor Frelsers Kirke (Torvet 9, 8700 Horsens)

Pris: Gratis, men forudgående tilmelding er nødvendig

 

PRIS: GRATIS. TILMELD HER 

 

 

 

"Besættelsen" 


Tirsdag den 4. november kl. 19.00-20.30

 

Udforsk fem onde år i musik og fortællinger i selskab med journalist og forfatter Christian Rimestad og kirkens organister Kevin Laplante og Nicolai Skovgaard Nielsen. Sammen vil de sætte musik og ord på nogle af besættelsesårenes mange – og ind imellem voldsomme – begivenheder i byen.

 

Oplev historien om Peer Borup, byens første lokale modstandsmand, som i februar 1944 betalte med sit liv. Hør om Henning Grønlund Carlsen, der i juli 1944 medvirkede til at afspore et tog ved Skanderborg – uvidende om at det var fyldt med tyske soldater. Og mød makkerparret Henry og David, som kæmpede som heltids-illegale, indtil de i februar 1945 stødte på overmagten ved Bygholmviadukten.

 

I pausen kan man nyde et glas vin eller cider.

 

Foredragsholdere: Forfatter og journalist Christian Rimestad og organister ved Vor Frelsers Kirke Kevin Laplante og Nicolai Skovgaard Nielsen.

 

Mødested: Vor Frelsers Kirke (Torvet 9, 8700 Horsens)

 

PRIS: GRATIS. TILMELD HER

 

 

 

 

 

 

 

800 års historie og musik fra Horsens

 

Tirsdag den 25. marts kl. 19.00-20.30

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

Med sine 800 år og en central placering i Horsens, har Vor Frelsers Kirke oplevet lidt af hvert – glæder, sorger og alt derimellem. I dette foredrag hører vi nærmere om de historier, som kirken har været vidner til - bla. Herman Bang og det slesviske kyrasserregiment - og lytter til musik, som knytter sig dertil.

 

·       Foredragsholdere: Leder for Fængselsmuseet Anne Katrine Nagel                    Christensen og organist ved Vor Frelsers Kirke Nicolai Skovgaard                      Nielsen.

·       Mødested: Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens

·       Pris: Gratis. Tilmeld her

·       Varighed: 1,5 time

·       Bemærk: Begrænset antal pladser

 

 

 

 

 

Da Vor frelsers var Skt. Jakobs

 

Tirsdag den 25. februar kl. 19.00-20.30

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

Det hus, vi i dag kender som Vor Frelsers Kirke, hed i middelalderen Skt. Jakobs Kapel. Stilistisk er opførelsen dateret til år 1225, så her i 800-året vil vi kigge nærmere på, hvad bygningen kan fortælle om dens egen historie. Bygningsarkæologien er ofte den vigtigste kilde til vores forståelse af middelalderens kirker, suppleret med sparsomme skriftlige kilder samt vores viden om byens udvikling generelt. Aftenens arrangement er en kombination af en fortælling om kirkens historie kombineret med middelalderlig orgelmusik.

 

·       Foredragsholder: Arkæolog og museumsinspektør Lars Pagh

·       Mødested: Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens

·       Pris: Gratis. Tilmeld her

·       Varighed: 1,5 time

·       Bemærk: Begrænset antal pladser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foredrag i efteråret

 

Tirsdag den 30. september kl. 19.00-20.30
Arkæolog Orla Madsen fra Museum Horsens fortæller om Vitur Bering
Mere info og tilmelding følger.

 

og

 

Tirsdag d. 4. november kl. 19.00 - 20.30
Forfatter og journalist Christian Rimestad fortæller om besættelsen

Mere info og tilmelding følger.

 

 

I anledning af Vor Frelsers Kirkes 800-års jubilæum sætter Horsens Museum fokus på kirken, området omkring og Horsens’ historie.

 

·       Varighed: 1,5 time

·       Bemærk: Begrænset antal pladser