Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkens historie

Historien i korte træk om
Vor Frelsers Kirke, Horsens


Vor Frelsers Kirke er den ældste bygning i Horsens. Udgravninger i sommeren 1992 viser, at kirken er placeret på et område, som i 11.-12. årh. var omgivet af en voldgrav, formodentlig omkring en kongsgård.

I begyndelsen af 1200-tallet moderniseres byplanen med ændret havneløb og nord for havnen to gader på hver sin side af kirken og det centralt beliggende torv, vel nok på foranledning af kong Valdemar II Sejr. Byen opføres i Valdemars Jordebog (1231) blandt hans ejendomme, og en mønt fra samme tid bærer indskriften Regis Horsenes, Kongens Horsenes. Meget er stadig uklart omkring Kirkens opførelse, men bygningsmæssigt må man regne den opført omkring år 1225 i sen-romansk stil med kor og hovedskib, måske som korskirke på samme sted, hvor der tidligere har ligget en trækirke, i hvert fald en betydelig bygning, jtr. Udgravningerne.

Senest omkring år 1350 er sideskibene og tårnet føjet til. De to trappeforløb i vestgavlens murværk kunne tyde på, at der har været eller været planlagt to tårne, men der kan også være tale om en opgang til et vestie, et stort rum i den vestlige del af kirken, omtrent hvor det nuværende orgel fra 1977 befinder sig. Her har kongen kunnet varetage sine verdslige forretninger og samtidig kunnet følge med i højmessen, som ret tidligt er blevet ledet af Johannitterne. Først i år 1418 bliver kirken, som synes indviet til Sct Jacob, Sct. Ib, sognekirke for byen ved en overenskomst med Johannitterordenen, iflg. pavebrev. Som Jyllands tredie største by i middelalderen - efter Viborg og Slesvig, har byen været genstand for plyndringer og brænde som følge af krige. I år 1247 i fejden mellem kong Erik og hertug Abel, og i år 1285 hærgedes byen af den norske ombudsmand Alf Erlingsøn. Ved reformationstiden synes den også hærget af brand. Kirken brændte som regel med byen, og har i perioder været en åben ruin. Ved restaureringen i 1935-36 fandt man resterne af en ravnerede.

Restaureringen i 1935
I 1935 førtes kirken tilbage mod den oprindelige form fra slutningen af middelalderen – helt tilbage til 1200-tallet ville være umuligt. I lange perioder har kirken været hvidtet både udvendig - hvad billederne helt frem til år 1857 og undersøgelserne i 1987 i forbindelse med opførelsen af sognehuset viser, og indvendig - hvad et kalkmaleri fra Ar 1450 af Jesu lidelse på korset, og alle der kendte kirken før år 1936, kan bevidne. Kalkmaleriet er nu forsvundet. Under ledelse af kgl. bygningsinspektør Viggo Norn ændredes tagkonstruktionen på kirkens sydside således, at saddeltaget blev ført ned over det sydlige sideskib; kirken er derfor nu under et tag.

Triforiegalleriet
Det bygningsmæssigt fornemste element, triforiegalleriet, fremkom ved restaureringen i 1936. Det usædvanlige er, at det er udstyret med dobbelte søjler; man skal syd for alperne for at finde noget lignende. Triforiegalleriet og den pompøse vestindgang peger på en kongelig bygmester. Vest-indgangen er indrammet af 6 granitsøjler, der tydeligt bærer præg af brand. Kapitælerne er interessante med motiver af hund og hare. Relieffet med en løve på hver side af indgangen over de yderste søjler er ligeledes en markering af kongeligt ejerskab.

Kirkens Spir
Det løgkuppelformede spir har afløst et tårn med kamtakkede gavle, som stadig findes på mange landsbykirker. Tårnet er opført i år 1737-38 efter tegninger af N.H. Rieman og bekostet af negotiant Claus Cortsen, som var kirkeværge og storkøbmand. Selve murværket, ikke mindst i Vestgavlen, peger på et tydeligt slægtskab med domkirkerne i Århus og Ribe, især dennes vestfacade. Professor Otto Norn antyder, at man kan tænke sig de samme bygmestre. Middelalderens alter og døbefont er forsvundet, muligvis ødelagt af en kirkebrand på reformationstiden.

I 2005 fik kirken nyt kobbertag


Det havde i flere år ”trukket op” til en større istandsættelse af Vor Frelsers Kirke, og det var klart, at man måtte begynde med taget, der var utæt. Kobberbelægningen på sydsiden var på et tidspunkt repareret ved at skrue pladerne fast med skruer gennem pladesamlingerne ind i de underliggende brædder; fugt trængte ind langs skruerne, så der kom svamp i brædderne. På nordsiden var der tegltag; her var tagstenene mørnede, så også her trængte fugt ind i træværket. Menighedsrådet besluttede, at taget skulle fornyes med kobber i både syd og nord. Samtidig ville man prøve at forbedre lysforholdene inde i kirkens dunkle hovedskib ved at skaffe dagslyset adgang gennem de i 1935 genfundne triforieåbninger i højkirkens mure. Man bad arkitektfirmaet Birch og Svenning A/S om at udarbejde et forslag hertil med lanterner (”kviste”) på de store tagflader ud for triforieåbningerne. Efter godkendelse hos alle de implicerede myndigheder gik fornyelsen af tagene i gang i foråret 2005.
 

Omfattende skader på spær
Arkitektfirmaet havde på forhånd gennemgået hele tagkonstruktionen for råd og svamp; men et endeligt overblik over skader var det ikke muligt at få, før de gamle tagsten og kobberplader fjernedes. Det viste sig, at adskillige spærsko, spærstivere, stykker af remme, spær og hanebånd måtte udskiftes; i korets tagkonstruktion måtte endog et helt spærfag fornyes.


Masser af affald fra fortiden fjernet
Inden der igen lukkedes af med nyt tag blev metertykke lag af affald, mest bestående af rester af mørtel og murbrokker, fjernet fra sviklerne, ”lommerne” mellem hvælvenes kappeflige og kirkens mure. Enkelte interessantere ting dukkede frem under dette arbejde; f.eks. et illegalt blad fra 2. verdenskrigs sidste år.

                                         
Kobbertaget monteres

Kobberpladerne er 0,8 mm tykke; hver plade dækker 53 x 180 cm. De er fastgjort med krogdannede ”lapper” af kobber, der er sømmet på brædderne med kobbersøm, og på en sådan måde, at alle søm dækkes af den næste kobberplade. Pladekanterne er samlede med dobbelte ombukninger, false. Skotrenden mellem tårnet og den sydvendte tagflade udførtes af én stor kobberplade på ca. 1 x 8 meter, for helt at undgå samlinger på dette udsatte sted. Kobberbelægningen vejer i alt ca. 11 tons.                                

Udluftning i tagryggen
Udluftningen af det store tagrum sker gennem en sprække bag tagrenderne mellem murkam og tag, og sprække i den åbne tagryg, kippen. Denne er afdækket af et ”mini-tag”, to brædder sat sammen i vinkel og afdækket med kobber.
 

Lys gennem Triforiebuerne
Da der nu er åben forbindelse gennem triforierne mellem kirkens hovedskib og rummene over sideskibenes hvælvinger, bliver tagfladerne over disse isolerede med stenuld beklædt med brædder. Der males hvidt i tagrummene, så dagslys tilbagekastet fra de hvide flader kan være med til at oplyse højkirken.

 

Historien om Vor Frelsers Kirke, Horsens
 - fortalt af Børge Hansen

Den spændende beretning om Vor Frelsers Kirkes historie fra 1200-tallet frem til vore dage bliver levende fortalt af tidligere præst ved kirken Børge Hansen.

Med stor tak til Produktionshøjskolen i Horsens for optagelse og redigering samt til Børge Hansen som guide tilbydes denne DVD med kirkens interessante historie og imponerende arkitektur fra kirkens begyndelse og med Peder Jensen Koldings fornemme prædikestol fra 1670 - og med andre ting fra skiftende tider.

DVD'en koster 50 kr. - og kan
købes på kirkekontoret

 

Bindet om Vor Frelsers Kirke
i Nationalmuseets serie

"Danmarks Kirker"

kan købes i kirken for kr. 190,-